Dansk Byggeselskab A/S indgår aftale med Vendehøj A/S om udviklingen af storparcel i Hornslet med op til 92 boliger.

Dansk Byggeselskab har indgået en samarbejdsaftale om, at udvikle og sælge boliger på storparcellen Vendehøj 98 i Hornslet. Aftalen er ingået med Vendehøj A/S ved Erik Munk, som de seneste år har gennemført en lokalplanlægning af arealet.

Storparcellen er på i alt 65.599 m2 og opdelt i 4 delområder, som muliggør en varieret bebyggelse med både parcelhuse og tæt-lav byggeri som ét og 2 plans rækkehuse. Lokalplanområdet bindes flot sammen med en grøn kile og flere fælles opholdsarealer.

Grunden ligger godt opad et ny etableret parcelhusområde med gå-afstand til Rema1000 og en kommende Netto. Her er ca. 2 km til letbanestoppet og ca. 1,4 km. til Hornslet skole som bl.a. kan nås via den nyetablerede cykel/gang sti som går under Løgtenvej.

“Vi glæder os til samarbejdet og vi ser frem til, at udvikle området til gavn for hele byens befolkning.” udtaler Jon Søberg, direktør i Dansk Byggeselskab, som samtidigt oplyser, at selskabets arkitekter allerede er igang med de indledende skitser for området.

Salget af boligerne varetages af ejendomsmæglerfirmaet Ankersø Bolig ApS i Skødstrup. Ejendomsmægler Dennis Ankersø udtaler ” Letbanen har givet et pust til Hornslet og gjort det attraktivt at bosætte sig i byen, som de seneste år er vokset eksplosivt. Særligt børnefamilierne er valfartet til området og har opført nye huse i de store kommunale udstykninger.” Lokalplan 421 som regulerer området, rammer på mange måder plet i forhold til bebyggelsens sammensætning med flere mindre boliger i ét plan. “Jeg oplever generelt en stor efterspørgsel på mindre rækkehuse i ét plan” udtaler Dennis Ankersø.

Dansk Byggeselskab A/S udvikler og opfører boligprojekter i Østjylland og på Sjælland. Pt. er der igangværende aktiviteter i Solbjerg og i Grundfør ved Hinnerup.

For interesse, spørgsmål mv. kontakt ejendomsmægler Dennis Ankersø på telefon 21423233 eller udfyld denne formular:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.