1. etape på Vendehøj i Hornslet - Salget er i gang
16 Compacthouses i ét plan
Området omkring Vendehøj er et af de nyeste områder i Hornslet. Herfra kan du gå til Netto og Rema1000 og via stisystemet kommer du hurtigt og sikkert til både letbanen, skolen, parken og Hornslets hovedgade. Stien giver desuden på sigt, adgang til Skraldskov som byder på gode gå- og løbeture.
På vendehøj opføres over de kommende år 82 rækkehuse fordelt over flere etaper. Etape 1 er 16 rækkehuse af typen “Compact House”. En boligtype på 104 m2, der udmærker sig på en funktionel planløsning, et minimum af vedligehold og selvfølgeligt et lavt energiforbrug.
Compact House er indrettet med en entré som har garderobeplads, et badeværelse med bruseniche, 2 regulære værelser, et bryggers og et stort opholdsrum, som samler køkkenalrummet og stuen i ét. Man kan selv vælge om, man ønsker indrettet et ekstra værelse i stuen som vist på plantegningen.
Som køber har man mulighed for selv at designe sin bolig indenfor nogle givne rammer. Man vælger f.eks. selv sit træ- eller laminat gulv, ligesom man kan vælge mellem en lang række af klinker i både 30×60 cm og 60×60 cm. Herunder er der indbygget mulighed for tilvalg af spots, udendørs vandhane, ovenlysvindue, VGA-anlæg, forskellige armaturer mv. Og endeligt kan du selv sammensætte dit inventar og din hvidevarepakke i samråd med JKE-Design.
I købet af boligen medfølger carport med redskabsrum, en standard belægning som inkluderer terrasse, indkørsel mv. og naturligvis en have beplantet med græs. Man skal selv plante hæk. I området etableres flere fællesarealer med græs. Det er grundejerforeningen, der beslutter hvad fællesarealerne skal benyttes til, men man kan forestille sig bord/bænke sæt, boldbane, petanque mv.
Hornslet ligger fordelagtigt placeret tæt på Aarhus, hvad enten du kører ad motortrafikvejen eller bruger de gode offentlige transportmuligheder, herunder særligt letbanen. Byen smyger sig om tre, grønne bækdale og ligger lunt placeret tæt på gode skove, det smukke Rosenholm Slot og i cykelafstand til en god badestrand ved Kalø Vig. Hornslet er med 5.812 beboere (2019) den næststørste by i Syddjurs Kommune, og har mange dagligvare- og specialbutikker, lægehus og andre serviceerhverv. Du finder også en biograf, bibliotek, kirke, skole, børnepasning og gode sports- og fritidsfaciliteter samt et aktivt foreningsliv.
Kontakt ejendomsmægler Dennis Ankersø på 2142 3233 for mere info eller udfyld denne formular:
Bolig | Størrelse | Pris | Forventet overtagelse |
---|---|---|---|
A.1 | 108 m2 | 2.499.500 | Blok 1: August/september 2021 |
A.2 | 104 m2 | 2.299.500 | Blok 1: August/september 2021 |
A.3 | 104 m2 | 2.299.500 | Blok 1: August/september 2021 |
A.4 | 108 m2 | 2.549.500 | Blok 1: August/september 2021 |
A.5 | 108 m2 | 2.499.500 | Blok 2: August/september 2021 |
A.6 | 104 m2 | 2.349.500 | Blok 2: August/september 2021 |
A.7 | 104 m2 | 2.349.500 | Blok 2: August/september 2021 |
A.8 | 108 m2 | 2.549.500 | Blok 2: August/september 2021 |
A.9 | 108 m2 | Købsaftale underskrevet | Blok 3: Oktober / november 2021 |
A.10 | 104 m2 | 2.399.500 | Blok 3: Oktober/november 2021 |
A.11 | 104 m2 | Købsaftale underskrevet | Blok 3: Oktober/november 2021 |
A.12 | 104 m2 | 2.399.500 | Blok 3: Oktober/november 2021 |
A.13 | 108 m2 | Købsaftale underskrevet | Blok 3: Oktober/november 2021 |
B.1 | 108 m2 | 2.549.500 | Blok 4: Oktober/november 2021 |
B.2 | 104 m2 | 2.449.500 | Blok 4: Oktober/november 2021 |
B.3 | 108 m2 | 2.549.500 | Blok 4: Oktober/november 2021 |